Orfeus (noter)

Dette er en digital udgave af nogle af Palle Nielsens håndskrevne noter. Originalerne findes ikke længere, og disse fotokopier tilhører kunsthistoriker Mikael Wivel.
Se noterne i denne scanning.

Omkring 1958 Orfeus og Eurydike

 

Orfeus er mennesket der ikke vil ak[c]septere kendsgerninger, han vil ikke give afkald på miraklet, på kærligheden, han er et troende menneske. Han står i [b]evidst opposition mod sit milleu, her byen som billede på de kræfter der tjener døden.

Her ved afslutningen af 1. del, hvor jeg selv kan overskue hans vandring, som bortset fra retningen er foregået uden fast plan, for en stor del efter ubevidste tilskyndelser, er det som om et væsen træder frem, jeg ikke i alle dele genkender. Det skyldes vel at hans handlinger og de steder han bevæger sig på er styrede af de indre billeder eller syn jeg har set for mig og i de allerfleste tilfælde slavisk har fulgt. Mange af billederne er direkte overført fra den første skitse eller nedskrivning af synet. Mange gange nægtede jeg at tro det muligt, så gratis kunne det ikke være, men al besser machen gjorde billedet svagere. I andre billeder har jeg bevidst brugt elementerne til at fortælle om en bestemt begivenhed eller forløb. [overstregning] Jeg har valgt  at lade de billeder der trængte sig mest på komme frem med mindre hensyn til handlingens kronologiske gang. Derfor er der mange huller og serien må desværre kaldes fragmentarisk. Når jeg trods alt vælger at udsende den nu, som en første del er det fordi jeg føler at Orfeus ikke længere skal opholde sig i forterrainet på stederne langs Styx. Han må videre til de egentlige steder til underverdenen. Der er mange billeder i forlandet som må forlades alle de forspildte muligheder, skitserne der venter (nok til et helt liv). Men måske kun et liv i forlandet levet på, trygt spindende det net hvori man tilsidst ville kvæles. Hellere bryde op for tidligt end for sent. Bredene ved Styx må glemmes og for mit eget vedkommende bliver de det ved en samlet offentliggørelse, så snart intet kan forandres er det dødt.

 

Notat 1960

* Orfeus

Til Frans Masereel [opretstående]

 

Ikke negativ eller undergang

Orfeus er det troende menneske eller han er 

troen – at tro er, at nægte at forlade kærligheden

En livsbeskæftigelse

bevægelse sig til døden

fornægter vi troen fornægter vi livet