Dette er en digital udgave af nogle af Palle Nielsens håndskrevne noter. Originalerne findes ikke længere, og disse fotokopier tilhører kunsthistoriker Mikael Wivel. Se notaterne i denne scanning.
Om kunst, akademitiden 1967-73
*
Frank Stella
Billedelementernes modsætning[s]fyldte liv skulle modsvare de liberalistiske, hi[e]rarkiske samfund.
Billede + billed-objekt = lig firkantet lærred, det er det i al billedkunst, men som en egenskab blandt mange.
Billedfirkanten (fladen) er ikke en forudsætning for konstruktionen (skabelsen), men derimod dens resultat? Mon ikke han prøver at synliggøre noget der er ved at ske – de brudte linier har en billedgrænse tilfølge = billedet bliver tidsmæssig til for vore øjne.
Er Stellas kunst billede på en ny statsform hvis højeste udtryk må blive den konsekvent balance mellem ligevægtige elementer – den fuldstændige retfærdighed. I billedet må ingen elementer [føre] sig frem på andres bekostning.
Der må ikke være tale om optiske fænomener, man vil ”bedraget” til livs – kun rent objekt-udtryk.
Faktiske faktum[pil til den følgende sætning] Formen må ikke give udtryk for mere end den er!– den er kun en sum af relationer. Den må ikke tillægges egenskaber og hensigter uden for det at være objekt. Bort fra billedelementer som væsener med et hemmelighedsfuld[t] indre liv (Kandinsky som en fortællende, litterær, mystiker).
Men konsekvenser har en tendens til at føre til sin modsætning – ud fra Stellas billeder står en en[?] af magi og mystik, disse elementer er i høj grad begyndt at leve deres eget liv – både tilbage i serierækkebilledet og frem i denne.