Skip to content
Grafikken

De syv elementer (noter)

Dette er en digital udgave af nogle af Palle Nielsens håndskrevne noter. Originalerne findes ikke længere, og disse fotokopier tilhører kunsthistoriker Mikael Wivel.
Se notaterne i denne scanning.


De syv elementer (3)
 
·      Lige fra billederne i Lascaux-grotterne til i dag, ren eller uren, figurativ eller ikke, så udtrykker den aldrig andet den gåde, der ligger i synligheden.
 
                                                                                                                                                                                 Merleau-Ponty
Maleren er den eneste der har ret til at se på alle ting uden at have pligt til at bedømme dem. 
 
MEGET VIGTIGT
Man må gå ud fra selve billedet og ikke udfra hvad man forestiller om dets indhold.
 
 
 
Billedkunstens udtryksmidler
De syv elementer
 
1 Rytme: linien: formomskrivende udtryk for sindets bevægelser. Hastigheden, tiden kommer ind. Det samlede tegn.
 
2. Størrelse: (takt) arealerne, højde og bredde.
 
3. Form: Det plastiske.
 
4. Farve: Fortællende egenskaber gennem kvalitet, intensitet. Rumskabende (nære og fjerne farver). 
 
5. Lys: Stemning: ingen formidling, hele skalaen, yderste lysflade, ringe kontrast o.s.v.
 
6. Rum og rumlighed: Forskydninger i billedplanet og imaginære planers forskydning (den perspektiviske oplevelse)
 
7. Billedfladens delinger: halvdel, fjerdedel, yderste udstrækning o.s.v. 
 
 
rummet, verden vi lever i stien vi bor i o.s.v. [i cirkel]
 
Rytmen vinder alt dette sammen, det guddommeliges tegn i verden: bevægelse, forvandling. Rytmen holder sammen på og formidler. Ryten kan bevæge sig med former, farver, størrelser og planer. Rytmen er vores skrift, vores tegn. Rytmen kan skabe rum ved sig selv, som rent linieforløb. Rytmen samler oplevelserne til udtryk, sprog, komposition.
 
Med disse elementer komponere[r] man! 
 
*
 
Det kan synes uhyre håndfast – men sjælen skulle gerne komme af sig selv, uafvidende: til sidst: SPØGERRI. 
 
  • Maleren lægger sin krop i sit arbejde (måske i højere grad end andre kunstarter) og man kan virkelig ikke se hvordan en ånd skulle kunne male. Ved at udlåne sit legeme til verden gør han verden til et maler. For at forstå disse forvandlinger skal i vende tilbage til det handlende og nutidige legeme, som ikke bare er en rumlig ”brik” eller et bundt af funktioner, men et netværk af syn og bevægelse.        Valery.




Portræt af Maurice Merleau-Ponty (1908-1961). Ukendt fotograf.(Frigivet under licensen Creative Commons Attribution 3.0 Unported: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Maurice_Merleau-Ponty.jpg)
Portræt af Maurice Merleau-Ponty (1908-1961). Ukendt fotograf.
(Frigivet under licensen Creative Commons Attribution 3.0 Unported: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Maurice_Merleau-Ponty.jpg)